Denne medicin er under udleveringsgruppe HX18.
HX betyder, at du uden for apoteket kun kan købe én pakning af hvert af de lægemidler, der er optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HX, dog med tilføjelsen at du skal være 18 år for at købe smertestillende lægemidler og visse midler mod transportsyge i denne gruppe.
Er der optaget flere lægemidler med samme aktive stof under udleveringsgruppe HX, må der dog højst sælges én pakning pr. kunde pr. dag af sådanne lægemidler med indhold af det samme aktive stof.
mere detaljeret information om dette lægemiddel, se produktsiden fra laegemiddelstyrelsen.dk klik her eller
Smertestillende. Anvendes ved milde til moderate smerter f.eks. muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter, tandpine, hovedpine (inklusiv migræne) og feber og smerter ved almindelig forkølelse.
Læs indlægssedlen inden brug.
Voksne og unge over 12 år: 1-2 tabletter ved smerter.
Højst 6 tabletter i døgnet. Oral anvendelse.
Må ikke anvendes til børn under 12 år.
Forsigtighed ved mavesår.
Må ikke anvendes ved overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre. Må ikke anvendes af gravide de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Bør ikke tages sammen med blodfortyndende medicin, vanddrivede midler og lithiumpræparater uden lægens anvisning.
1 filmovertrukken tablet indeholder 200 mg ibuprofen. Indeholder lactose. Se indlægssedlen for mere information.
Opbevares utilgængeligt for børn
Produktinformation:
Ipren (McNeil Denmark ApS)
hvis din leveringsadresse er uden for Danmark, vil ordren blive annulleret, da OTC-produktet ikke må sælges til andre lande.
The order will be canceled if your shipping address is outside Denmark, since the OTC product in Scandea.dk can only be sold within Denmark.
Der findes en række smertestillende lægemidler, som kan købes i håndkøb og altså ikke kræver recept fra lægen. Det gælder fx lægemidler som Panodil®, Pamol®, Ipren®, Ibumax®, Kodimagnyl® og Treo®.
Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger om køb og brug af smertestillende håndkøbsmedicin:
- Husk altid at læse indlægsseddelen, inden du bruger et lægemiddel. Spørg din egen læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl om noget af det, der står i indlægsseddelen.
- Brug aldrig højere dosis, end der står på pakningen, med mindre det er anvist af en læge.
- Brug lægemidlerne i kortest mulig tid og i lavest mulig dosis - behandling i mere end 3-5 dage bør ske efter aftale med din læge.
- Kontakt din læge, hvis du oplever bivirkninger eller kraftige smerter af ukendt karakter. Det vil fx sige smerter, som du ikke har oplevet før eller vedvarende smerter på trods af brug af smertestillende lægemidler, der tidligere har kunnet behandle samme smerter.
- Kontakt din læge, hvis smerterne ikke aftager, eller hvis de forværres inden for få dage.
- Du kan selv indrapportere en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
- Generelt anbefales det at bruge paracetamol fremfor et NSAID (fx ibuprofen) mod de fleste smertetilstande. Desuden anbefales paracetamol ved feber.
- Man skal være opmærksom på, at hyppig brug af smertestillende håndkøbsmedicin (over 10-14 dage på en måned) i sig selv kan give eller forværre eksisterende hovedpine.
- Husk, at du kan få faglig rådgivning på apoteket ved køb af håndkøbsmedicin.
-
Er du i behandling med andre lægemidler, herunder blodfortyndende lægemidler, bør du søge rådgivning på et apotek eller hos din egen læge, inden du bruger håndkøbsmedicin.