Zovir Creme - Scandea O2O
Zovir Creme - Scandea O2O

Zovir Creme

Normalpris
63,00 kr
Udsalgspris
63,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
star Ordre over 200 + 9.98 kr. at få en Livol brusetabletter
tick Vi sender hver dag, bestil inden kl.14.00
tick Fri fragt ved afhentning i 7 lokationer i København
tick Udbringning i dag i København, bestil inden kl.12.00
tick Ingen medlemsgebyr


1. Virkning og anvendelse
Zovir virker ved at hæmme formering af herpesvirus og anvendes til behandling af herpes infektioner i huden både ved første udbrud og tilbagevendende udbrud.

Zovir anvendes til behandling af forkølelsessår på mund, læber og i ansigtet (herpes labialis) samt ved herpes på kønsorganerne (herpes genitialis).

Lægen kan have givet dig Zovir for noget andet. Følg altid lægens anvisning.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Zovir

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Zovir
- hvis du er allergisk over for aciclovir, valaciclovir, propylenglycol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zovir (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du bruger Zovir.

Vær ekstra forsigtig med at bruge Zovir
- hvis du har herpes på kønsorganerne. På grund af risiko for smittefare skal du undgå seksuel kontakt, så længe der er synlige læsioner
- hvis du har et stærkt nedsat immunforsvar. Kontakt lægen om behandling af enhver infektion.

Undgå at få cremen i øjne, mund eller i skeden. Cremen kan give irritation ved kontakt med slimhinder. Skyl rigeligt med vand, hvis det sker. Cremen er dog ikke skadelig, hvis du får lidt i munden og synker den.

Kontakt lægen, hvis såret er eller bliver alvorligt.

Brug af anden medicin sammen med Zovir

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger Zovir.

Graviditet
Hvis du er gravid, må du kun bruge Zovir efter aftale med lægen. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.

Amning
Du kan bruge Zovir, selvom du ammer. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Zovir påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Zovir creme indeholder cetostearylalkohol og propylenglycol

Zovir indeholder cetostearylalkohol, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og propylenglycol, som kan give irritation af huden.

3. Sådan skal du bruge Zovir

Brug altid Zovir nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er:
Cremen påføres 5 gange daglig i mindst 4 dage ved behandling på mund, læber og i ansigt og mindst 5 dage ved behandling af herpes på kønsorganerne.

Behandling bør ikke overstige 10 dage. Behandlingen skal påbegyndes så hurtigt som muligt efter de første tegn på udbrud (kløe, prikkende eller sviende fornemmelse). Tidlig behandling kan stoppe udviklingen af forkølelsessåret.

Vask hænderne før og efter påsmøring af cremen, for at undgå forværring eller spredning af infektionen. For at forhindre smittespredning, skal du undgå at berøre det angrebne område unødigt og undgå intim kontakt.

Hvis du har brugt for meget Zovir

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Zovir, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Tag pakningen med.

Hvis du har glemt at bruge Zovir
Smør straks creme på og fortsæt behandlingen som hidtil.

Hvis du holder op med at tage Zovir
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.