Xylocain Gel - Scandea O2O
Xylocain Gel - Scandea O2O

Xylocain Gel

Normalpris
69,00 kr
Udsalgspris
69,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
star Ordre over 200 + 9.98 kr. at få en Livol brusetabletter
tick Ordre hverdage før kl. 14 kan leveres samme dag
tick Modtages samme dag hvis du bor i København
tick Levering til udland
tick Ingen medlemsgebyr


1. Virkning og anvendelse
Xylocain gel virker lokalbedøvende. Den virker i løbet af få minutter.
Xylocain salve kan bruges av voksne og barn i alle aldre.
Xylocain gel bruges til lokalbedøvelse ved forskellige undersøgelser af endetarmen, luftvejene eller ved oplægning af kateter.
Du kan også bruge Xylocain til lindring af smerter ved betændelse i urinrøret eller blæren og til lindring af smerte efter omskæring af drenge.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Xylocain gel
Brug ikke Xylocain gel

  • Hvis du er allergisk over for lidocain eller ét af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).
  • Hvis du er allergisk over for lokalbedøvende medicin af samme type som Xylocain (f.eks. prilocain og cinchocain).

Advarsler og forsigtighedsregler

  • Hvis lægen har brugt Xylocain gel i din mund eller dit svælg, skal du være særlig forsigtig. Du bliver følelsesløs, og du kan få maden galt i halsen. Du bør derfor ikke spise de første 2 timer efter bedøvelsen. Hvis tunge eller gummer er følelsesløse, er der risiko for, at du kommer til at bide dig selv.

Tal med din læge, inden du bruger Xylocain gel, hvis:

  • Du lider af forstyrrelser i hjerterytmen.
  • Du lider af hjertesvigt.
  • Du har dårlig lever.
  • Du har dårlige nyrer.
  • Du har epilepsi eller andre neurologiske sygdomme i nervesystemet.
  • Du lider af porfyri, som er en sjælden stofskiftesygdom.
  • Du vil smøre Xylocain gel på åbne sår, på slimhinder, på forbrændinger eller på områder med betændelse.

Brug af anden medicin sammen med Xylocain gel
Fortæl det altid til lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.
Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, medicin købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.

Behandling med Xylocain gel kan påvirke eller blive påvirket af behandling med anden medicin:

  • Hvis du får medicin mod rytmeforstyrrelser i hjertet (antiarrytmika f.eks. amiodaron), skal du tale med din læge, før du bruger Xylocain gel.
  • Du skal være forsigtig med at bruge Xylocain gel samtidig med andre lignende lokalbedøvende stoffer.

Brug af Xylocain gel sammen med mad og drikke
Du kan bruge Xylocain gel sammen med mad og drikke. Hvis Xylocain gel har været brugt i mund eller svælg, bør du dog ikke spise de første 2 timer efter bedøvelsen, da du kan få maden galt i halsen.

Graviditet og amning
Spørg din læge eller apoteket til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Graviditet:
Du kan bruge Xylocain gel under graviditet.

Amning:
Du kan amme, selvom du bruger Xylocain gel. Du skal ikke bruge Xylocain gel på brystvorten, lige før du ammer. Har du brugt det forinden, er det vigtigt, at området omkring vorten renses omhyggeligt med vand inden amningen.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Ved anbefalet dosering påvirker Xylocain gel ikke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Xylocain gel indeholder
metylparahydroxybenzoat og propylparahydroxybenzoat
Xylocain gel i tube indeholder konserveringsmidlerne metylparahydroxybenzoat (E218) og
propylparahydroxybenzoat (E216). Disse stoffer kan give allergiske reaktioner og kan i sjældne tilfælde give åndedrætsbesvær. Reaktionerne kan optræde efter behandlingen.

3. Sådan skal du bruge Xylocain gel

Den sædvanlige dosis er
Voksne:
Hvis lægen har ordineret Xylocain gel, skal du følge lægens anvisning.
Ellers bør du anvende netop den mængde, der er tilstrækkelig til at dæmpe smerterne. Smør gelen på i et tyndt lag, der netop dækker det hudområde, der skal behandles. Gentag først behandlingen ved behov og efter det længst mulige interval.

Børn:
Du bør ikke bruge Xylocain gel til børn under 2 år uden lægens anvisning.

Til børn under 12 år bør dosis ikke overskride 6 mg/kg.
Til et barn der vejer:

  • 15 kg, må du højst bruge 4,5 g gel pr. gang.
  • 20 kg, må du højst bruge 6 g gel pr. gang.
  • 30 kg, må du højst bruge 9 g gel pr. gang.

Du bør ikke bruge Xylocain gel mere end højst 4 gange pr. døgn.

Ældre:
Det kan være nødvendigt at justere dosis. Følg lægens anvisninger.

Hvis du har brugt for meget Xylocain gel
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Xylocain gel, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet.
Symptomer ved overdosering: Følelsesløshed ved læberne og rundt om munden, forvirring, svimmelhed og i enkelte tilfælde synsforstyrrelser.
For at undgå alvorlige bivirkninger bør du tage disse tidlige tegn på overdosering alvorligt, og stoppe med at bruge Xylocain gel.

Hvis du har glemt at bruge Xylocain gel
Du må ikke bruge dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du bruger Xylocain gel til dit barn, skal du være opmærksom på, at du højst må bruge Xylocain gel 4 gange i døgnet.