Venoruton Kapsler - Scandea O2O
Venoruton Kapsler - Scandea O2O

Venoruton Kapsler

Normalpris
265,00 kr
Udsalgspris
265,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
tick Ordre hverdage før kl. 14 kan leveres samme dag
tick Modtages samme dag hvis du bor i København
tick Levering til udland
tick Ingen medlemsgebyr


1. Virkning og anvendelse
Venoruton anvendes til behandling af hæmorroider hos voksne og af væskeophobning (ødem) og andre symptomer på venøse kredsløbsforstyrrelser hos voksne.
Venoruton nedsætter tendensen til ophobning af væske i vævene ved hævelser i benene. Virkningen af Venoruton indtræder gradvis i løbet af 14 dage og er fuldt effektiv efter 4 ugers behandling.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Venoruton

Tag ikke Venoruton
− hvis du er allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Venoruton:
- Hvis du har væskeophobninger (ødemer) i benene, pga. hjerte-, lever- eller nyre-sygdomme, skal du ikke bruge Venoruton, da effekten ikke er påvist i disse indikationer.

Børn og unge
Venoruton anbefales ikke til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Venoruton
Fortæl det altid til lægen eller på apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Der er i øjeblikket ikke kendskab til problemer med brugen af Venoruton sammen med andre lægemidler, naturlægemidler, stærke vitamin-/mineralpræparater eller kosttilskud.

Brug af Venoruton sammen med mad og drikke
Venoruton skal tages i forbindelse med et måltid.

Graviditet, amning og frugtbarhed
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet
Venoruton kan anvendes under graviditet.
Bør ikke anvendes i første trimester da erfaringsgrundlaget er ringe.

Amning
Venoruton kan anvendes under amning. Der er ikke set bivirkninger hos ammede børn.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Venoruton påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
I sjældne tilfælde er træthed og svimmelhed blevet rapporteret ved brug af Venoruton. Hvis patienten bliver påvirket ved brugen af Venoruton, anbefales det ikke at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

3. Sådan skal du tage Venoruton
Tag altid Venoruton nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Væskeophobning (ødem) og andre symptomer på venøse kredsløbsforstyrrelser
Den anbefalede dosis til voksne er 1 kapsel (300 mg) 3 gange dagligt.

Efter lindring af væskeophobning og andre symptomer på kronisk venøse kredsløbsforstyrrelser, sædvanligvis efter 3 måneder, bør behandlingen stoppes. I tilfælde af, at nye symptomer genopstår, kan behandlingen genoptages ved samme dosis eller ved en minimum vedligeholdelsesdosis på 600 mg Venoruton dagligt.

Symptom på hæmorroider
Den anbefalede dosis til voksne er 1 kapsel (300 mg) 2-3 gange daglig i 1-4 uger.

Kapslerne skal synkes hele i forbindelse med et måltid.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet hvis du ikke får det bedre eller oplever nogen lindring i dine symptomer.

Hvis du har taget for mange Venoruton hårde kapsler
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Venoruton hårde kapsler, end der står her, eller flere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas.
Tag pakningen med.

Brug til børn og unge
Venoruton anbefales ikke til børn og unge under 18 år.

Hvis du har glemt at tage Venoruton
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.