Postafen Tabletter - Scandea O2O
Postafen Tabletter - Scandea O2O

Postafen Tabletter

Normalpris
57,50 kr
Udsalgspris
57,50 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
star Ordre over 200 + 9.98 kr. at få en Livol brusetabletter
tick Vi sender hver dag, bestil inden kl.14.00
tick Fri fragt ved afhentning i 7 lokationer i København
tick Udbringning i dag i København, bestil inden kl.12.00
tick Ingen medlemsgebyr

Kun 4 på lager.


1. Virkning og anvendelse

Postafen indeholder et stof (antihistamin) som lindrer symptomer på transportsyge og søvnløshed. Postafen kan også lindre symptomerne ved overfølsomhedssygdomme som høfeber, nældefeber og helårssnue.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2. Det skal De vide, før De begynder at tage Postafen

Tag ikke Postafen
- hvis De er allergisk over for meclozin eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i punkt 6, eller piperazinderivater.
- hvis De har gentagne perioder med vejrtrækningsstop, mens De sover (søvnapnø).
- hvis De har nedsat leverfunktion. Tal med lægen.

Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De bruger Postafen.

Tal med lægen inden De bruger Postafen, hvis De har:
• grøn stær
• for højt tryk i øjet
• besvær med vandladningen på grund af tilstopning i urinblæren (urinblæreobstruktion)
• forsnævring af maveporten
• nedsat mave-tarm funktion
• abnorm muskeltræthed (myasthenia gravis)
• nedsat hukommelse (demens)
• aktuelt eller truende vejrtrækningsbesvær
• tendens til kramper
Alkohol kan forstærke den sløvende virkning af Postafen.

Hvis De skal have lavet en hudpriktest (allergitest), skal De ikke bruge Postafen i mindst 4 dage inden testen.

Brug af anden medicin sammen med Postafen
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

De kan bruge Postafen sammen med anden medicin, men tal først med lægen, hvis De er i behandling med:
• angstdæmpende medicin
• nervemedicin
• sovemedicin
• antidepressiv medicin (MAO hæmmere og cykliske antidepressiva)

Brug af Postafen sammen med mad og drikke
De kan tage Postafen sammen med mad og drikke.

Graviditet og amning
Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De bruger dette lægemiddel.

Graviditet
Hvis De er gravid, skal De normalt ikke tage Postafen. Tal med lægen.

Amning
Hvis De ammer, må De ikke tage Postafen, da Postafen går over i modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Postafen især i begyndelsen af behandlingen og ved stigning i dosis virker sløvende, og at det kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Postafen indeholder lactosemonohydrat
Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse sukkerarter.

3. Sådan skal de tage Postafen
Tag altid Postafen nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Den anbefalede dosis er:

Mod transportsyge:
Voksne og unge over 12 år: Tag 1-2 tabletter (25-50 mg)1-2 timer før afrejse.
Mod overfølsomhed (allergi):
Voksne og unge over 12 år: Tag 1-2 tabletter (25-50 mg) daglig.
Mod søvnløshed:
Voksne: Tag 1-2 tabletter (25-50 mg) til natten.

Brug til børn
Børn: De må kun bruge Postafen tabletter til børn under 12 år efter lægens anvisning.

Ældre: De skal tage Postafen tabletter med forsigtighed og starte med den laveste anbefalede dosis (25 mg, dvs. 1 tablet).

Hvis De har taget for meget Postafen
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis De har taget mere Postafen end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og De føler Dem utilpas.

Symptomer på overdosering kan være døsighed, svimmelhed, forvirring, bevidsthedssvækkelse, angst, forhøjet puls, uro og shock.
Store pupiller, kraftig rødmen af ansigtet, mundtørhed, ophidselse, hallucinationer og kramper.
Bevægelsesforstyrrelser, rystelser, sindslidelser, forhøjet legemstemperatur, for lavt blodtryk, forhøjet blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser.

Hvis De har glemt at tage Postafen
Hvis De glemmer at tage en Postafen tablet, skal De blot tage en Postafen tablet, når det er tid for næste dosis. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.