Panodil Hot pulver til opløsning - Scandea O2O
Panodil Hot pulver til opløsning - Scandea O2O
Panodil Hot pulver til opløsning - Scandea O2O

Panodil Hot pulver til opløsning 10 breve

Normalpris
39,95 kr
Udsalgspris
39,95 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
tick Ordre hverdage før kl. 14 kan leveres samme dag
tick Modtages samme dag hvis du bor i København
tick Levering til udland
tick Ingen medlemsgebyr

Kun 5 på lager.


1. Virkning og anvendelse
Panodil Hot virker smertestillende og febernedsættende.
Du kan tage Panodil Hot mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter, samt for at nedsætte feber f.eks. ved forkølelse og influenza.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Panodil Hot
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Tag ikke Panodil Hot,
• hvis du er allergisk over for paracetamol eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i afsnit 6)
• hvis du har meget dårlig lever.

Advarsel og forsigtighedsregler
Panodil indeholder paracetamol.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Panodil Hot, hvis
• du har nedsat lever- eller nyrefunktion.
• du har en dårlig ernæringstilstand, f.eks. hvis du er undervægtig, fejlernæret eller på grund af et alkoholmisbrug. Du skal måske ikke tage Panodil Hot eller evt. tage en mindre dosis, da din lever ellers kan tage skade.
• du har en alvorlig infektion.

Hvis du har en alvorlig infektion, er kraftigt fejlernæret, meget undervægtig eller er alkoholmisbruger øges risikoen for metabolisk acidose. Symptomer på metabolisk acidose inkluderer:
• dyb, hurtig og besværet vejrtrækning.
• kvalme og opkast.
• appetitløshed.

Kontakt din læge øjeblikkeligt såfremt du oplever en kombination af disse symptomer.

Vær opmærksom på
• Tag ikke flere Panodil Hot end anbefalet, da det kan medføre alvorlig leverskade.
• Overskrides den anbefalede dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Hvis der er mistanke om overdosering, bør du straks søge læge.
• Hvis du samtidig tager anden medicin, der også indeholder paracetamol er der risiko for overdosering.
• Hvis du har høj feber, tegn på anden infektion eller hvis symptomerne varer længere end 3 dage, skal du kontakte din læge.
• Hvis du tager flere forskellige slags smertestillende medicin samtidig i en længere periode, kan du få nyreskader med risiko for nyresvigt.
• Hvis du tager Panodil Hot mod hovedpine i en længere periode, kan din hovedpine blive værre og hyppigere. Kontakt din læge, hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald.

Brug af anden medicin sammen med Panodil Hot
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tal med din læge, hvis du tager:
• medicin mod epilepsi (f.eks. fenytoin og carbamazepin).
• medicin mod urinsyregigt (probenecid). Det kan være nødvendigt at ændre dosis.
• blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin). Du kan få blødninger, hvis du tager Panodil Hot regelmæssigt og gennem længere tid.

Vær opmærksom på
Hvis du tager medicin mod for højt kolesterol (colestyramin), skal du tage Panodil Hot mindst 1 time før eller 4-6 timer efter denne medicin. Tal med lægen.

Brug af Panodil Hot sammen med mad og drikke
Du kan tage Panodil Hot i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Panodil Hot kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.

Panodil Hot kan anvendes under amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Panodil Hot påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Panodil Hot indeholder aspartam, natrium, farvestoffer (E110, E122 og E151) og saccharose
Panodil Hot indeholder aspartam (E951), som er en fenylalaninkilde. Kan være skadelig for patienter med fenylketonuri (PKU, Føllingssygdom).

Panodil Hot indeholder 118 mg natrium (hovedkomponemt af madlavnings-/bordsalt) pr. brev. Dette svarer til 5,9 % af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen. Tal med din læge eller apotekspersonalet, hvis du skal tage 3 eller flere Panodil Hot breve dagligt i længere tid, især hvis du er blevet rådet til at følge en diæt med lav salt (natrium) indhold. Forsigtighed ved hjertesygdom.

Panodil Hot indeholder farvestofferne E110, E122 og E151, som kan give allergiske reaktioner.

Panodil Hot indeholder saccharose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3. Sådan skal du tage Panodil Hot
Tag altid Panodil Hot nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Tag aldrig mere Panodil Hot end beskrevet i doseringsanvisningerne. Du bør tage den lavest mulige dosis, der er nødvendig, i kortest mulig tid. Den maksimale døgndosis må ikke overskrides.

Du skal opløse pulveret i kogende vand og drikke det varmt.

Den anbefalede dosis er:
Voksne (inkl. ældre) og børn på 15 år og derover:
2 breve 3-4 gange i døgnet. Dog aldrig mere end 8 breve (4000 mg) i døgnet. I enkelte tilfælde kan 1 brev 3-4 gange i døgnet være tilstrækkeligt.

Doseringsinterval
Der bør minimum gå 4 timer mellem hver dosering.

Børn under 15 år
Du må ikke bruge Panodil Hot til børn under 15 år uden lægens anvisning.

Hvis du har taget for meget Panodil Hot
Kontakt lægen, skadestuen eller Giftlinjen (tlf: 82121212), hvis du har taget mere Panodil Hot, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet. Tag pakningen med.

En større dosis Panodil Hot end den anbefalede er farlig og kan give langvarige skader.
Det kan ødelægge leveren og i nogle tilfælde også nyrerne, bugspytkirtlen og knoglemarven.
Symptomerne kommer normalt ikke med det samme, men først efter 1-2 dage (og kan nogle gange være forsinket op til 4 til 6 dage efter indtagelse). Selvom du ikke mærker nogle symptomer, kan der være risiko for alvorlig leverskade, og det er meget vigtigt, at du søger læge så hurtigt som muligt ved mistanke om overdosering (helst inden 10 timer efter indtagelsen).

Symptomer på overdosering kan være bleghed, kvalme, opkastninger, appetitløshed, ømhed/smerter i maven, utilpashed, gulsot og misfarvning af urin og afføring. Senere kan der ske en gulfarvning af hud og øjne. I værste fald kan du miste bevidstheden og dø af leversvigt.

Hvis du har glemt at tage Panodil Hot
Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt blot med den sædvanlige dosis.