Lactulose Orifarm 250 ml - Scandea O2O
Lactulose Orifarm 250 ml - Scandea O2O

Lactulose Orifarm 250 ml

Normalpris
73,00 kr
Udsalgspris
73,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
star Ordre over 200 + 9.98 kr. at få en Livol brusetabletter
tick Vi sender hver dag, bestil inden kl.14.00
tick Fri fragt ved afhentning i 7 lokationer i København
tick Udbringning i dag i København, bestil inden kl.12.00
tick Ingen medlemsgebyr

Kun 9 på lager.


1. Virkning og anvendelse
Lactulose Orifarm er en oral opløsning. Væsken skal være klar, lidt tyktflydende og farveløs til svagt brunliggul.
Lactulose Orifarm binder vand i tarmen og blødgør afføringen. Du kan bruge Lactulose Orifarm mod kronisk forstoppelse eller til at forebygge og behandle hjernesvækkelse ved leversvigt.
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.

2. Det skal du vide, før du begynder at tage Lactulose Orifarm
Tag ikke Lactulose Orifarm hvis:
- du er allergisk over for lactulose eller et af de øvrige indholdsstoffer. (angivet i punkt 6).
- du har blindtarmsbetændelse
- din tarm er blokeret (ved svulst eller betændelse)
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Lactulose Orifarm.
Hvis du har sukkersyge og tager mere end 100-150 ml Lactulose Orifarm dagligt, skal du måske have mere insulin. Tal med lægen.

Brug af anden medicin sammen med Lactulose Orifarm
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.
Tal med lægen, hvis du tager vanddrivende midler, digoxin (hjertemedicin), binyrebarkhormoner (hydrocortison, prednison m.v.) eller svampemidlet amphotericin B.

Brug af Lactulose Orifarm sammen med mad og drikke
Du kan tage Lactulose Orifarm uafhængigt af måltiderne.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet
Du kan tage Lactulose Orifarm under graviditet.

Amning
Du kan amme, selv om du tager Lactulose Orifarm.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Lactulose Orifarm påvirker ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.

Lactulose Orifarm indeholder lactulose
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3. Sådan skal du tage Lactulose Orifarm
Dosering:
Tag altid Lactulose Orifarm nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

Den anbefalede dosis er:
Voksne og børn over 14 år:

Mod forstoppelse:
Du begynder med at tage 15-30 ml dagligt.

Når Lactulose Orifarm virker, kan du nøjes med den halve dosis. Hvis Lactulose Orifarm ikke virker efter 3 dage, kan du fordoble dosis. Tal med din læge, hvis det ikke hjælper.

Dosis justeres til halvfast afføring opnås.

Til behandling af hjernesvækkelse ved leversvigt:
Akut behandling: Du begynder med at tage 50 ml hver 2. time, til du har haft 2 afføringer. Derefter tilpasser du dosis, så du har 2-3 bløde afføringer dagligt. Det svarer normalt til, at du skal tage 30-50 ml 3 gange dagligt.

Kronisk behandling af hjernesvækkelse ved leversvigt:
Du begynder med at tage 30-45 ml 3-4 gange dagligt. Derefter tilpasser du dosis, så du har 2-3 bløde afføringer dagligt.

Brug til børn

Mod forstoppelse:
Børn under 5 måneder: 3-6 ml dagligt fordelt på 2 doser.
Børn 5-12 måneder: 10 ml dagligt fordelt på 1-2 doser.
Børn 1-14 år: 5-15 ml dagligt fordelt på 1-2 doser.

Barnet skal have Lactulose Orifarm, indtil afføringen er blevet normal. Det sker normalt i løbet af 7-10 dage. Derefter skal barnet have mindre og mindre doser de følgende uger og behandlingen stoppe.

Du må ikke bruge Lactulose Orifarm til børn under 2 år uden lægens anvisning.

Hvis du har taget for meget Lactulose Orifarm
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Lactulose Orifarm, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag emballagen med.

Hvis du har taget for meget Lactulose Orifarm, kan du få diarré og dermed miste vand og salte.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.