Lacrofarm Junior - Scandea O2O
Lacrofarm Junior - Scandea O2O

Lacrofarm Junior

Normalpris
115,00 kr
Udsalgspris
115,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
tick Ordre hverdage før kl. 14 kan leveres samme dag
tick Modtages samme dag hvis du bor i København
tick Levering til udland
tick Ingen medlemsgebyr


1. Virkning og anvendelse
Navnet på dette lægemiddel er Lacrofarm Junior, Det er et såkaldt laksativ til behandling af kronisk forstoppelse hos børn fra 2-11 år og til behandling af meget svær forstoppelse (også kaldet refraktær obstipation) hos børn fra 5-11 år.

Det hjælper børn til at få en behagelig tarmfunktion, selv om de har haft forstoppelse i længere tid.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Lacrofarm Junior

Brug ikke Lacrofarm Junior, hvis dit barn:
- er allergisk over for et af indholdsstofferne (angivet i punkt 6).
- har hul på tarmen
- har en tilstopning af tarmen (tarmslyng)
- har en alvorlig inflammatorisk tarmsygdom, såsom colitis ulcerosa, Crohn’s sygdom eller toksisk megacolon.

Advarsler og forsigtighedsregler
Hvis dit barn har hjerte- eller nyreproblemer, nedsat opkastningsrefleks eller refluksesofagit (halsbrand forårsaget af, at indholdet i maven løber tilbage til spiserøret), bør du tale med lægen, inden du giver Lacrofarm Junior.

Hvis dit barn får symptomer som hævelser, kortåndethed, træthed, dehydrering (symptomerne omfatter øget tørst, mundtørhed og svaghed) eller hjerteproblemer, skal du stoppe med at give barnet Lacrofarm Junior og straks kontakte lægen. Symptomerne er set ved behandling af voksne.

Brug af anden medicin sammen med Lacrofarm Junior
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis dit barn bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Visse lægemidler, f.eks. mod epilepsi, kan være mindre effektive ved brug af Lacrofarm Junior. Fortæl det til lægen hvis dit barn tager eller har taget andre lægemidler. Hvis dit barn tage store mængder af Lacrofarm Junior (f.eks. ved refraktær obstipation), så skal dit barn ikke tage andre lægemidler i en time før eller efter at Lacrofarm Junior er blevet indtaget.

Graviditet og amning
Lacrofarm kan anvendes under graviditet og amning.
Tal med lægen eller apoteket, før du giver Lacrofarm Junior.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Lacrofarm Junior påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Lacrofarm Junior
Denne medicin indeholder 5,4 mmol kalium pr. dosis. Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller får kaliumfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.

Lacrofarm Junior indeholder natrium
Denne medicin indeholder 4,06 mmol (eller 93 mg) natrium pr. brev. Hvis du er på natrium-fattig diæt, skal du tage hensyn hertil.

3. Sådan skal du bruge Lacrofarm Junior
Brug altid Lacrofarm Junior nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Kronisk forstoppelse
Lacrofarm Junior dosen er afhængig af barnets alder og hvordan barnet reagerer på behandlingen.

  • Som startdosis skal børn mellem 2-6 år have 1 brev dagligt.
  • Børn mellem 7-11 år skal have 2 breve dagligt.
  • Lægen kan bede dig om at øge antallet af brev indtil dit barn har en blød afføring. Normalt vil det være nok med 4 breve taget over en dag.

Det er ikke nødvendigt at indtage hele drikken på én gang. Hvis barnet foretrækker det, så kan halvdelen af drikken tages om morgenen og den anden halvdel om aftenen.

Svær forstoppelse
Før dit barn tager Lacrofarm Junior skal det bekræftes af lægen at dit barn lider af svær forstoppelse.

Behandling af svær forstoppelse hos børn mellem 5 og 11 år:

Dag 1 -  4 breve
Dag 2 -  6 breve
Dag 3 - 8 breve
Dag 4 - 10 breve
Dag 5 - 12 breve 
Dag 6 - 12 breve
Dag 7 - 12 breve


Det daglige antal breve skal indtages i adskilte doseringer men skal alle indtages over en 12 timers periode (f.eks. fra kl. 8.00-20.00). Behandlingen kan afsluttes, når lægemidlet har haft effekt. Det viser sig ved, at dit barn har store mængder afføring og/eller vandholdig diarré.

Brugsanvisning
Dette lægemiddel kan tages når som helst, med eller uden mad og drikke.

  • Åbn brevet og hæld indholdet i et glas. Tilføj et kvart glas vand (62,5 ml). Rør godt rundt, indtil alt pulveret er blevet opløst.
  • Til behandling af svær forstoppelse kan det være lettere at opløse 12 breve i 750 ml vand.

Behandlingsvarighed

  • Kronisk forstoppelse: Behandlingen sker over en længere periode, mindst 6-12 måneder.
  • Svær forstoppelse: Behandling med Lacrofarm Junior kan vare op til 7 dage.

Hvis dit barn har taget for meget Lacrofarm Junior
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis dit barn har taget mere Lacrofarm Junior, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og føler sig utilpas. Tag pakningen med.

Dit barn kan få diarré. Hold op med at give Lacrofarm Junior, indtil det stopper og begynd så igen med en lavere dosis. Hvis du er usikker, så kan du kontakte lægen eller apoteket.

Hvis dit barn har glemt at bruge Lacrofarm Junior
Du må ikke give en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Fortsæt behandlingen, lige så snart du husker det, og fortsæt derefter som før.