Herpavir creme 5% - Scandea O2O
Herpavir creme 5% - Scandea O2O

Herpavir creme 5%

Normalpris
Udsolgt
Udsalgspris
54,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
star Ordre over 200 + 9.98 kr. at få en Livol brusetabletter
tick Vi sender hver dag for produkter på lager
tick Fri fragt ved afhentning i 7 lokationer i København
tick Udbringning i dag i København, bestil inden kl.12.00
tick Ingen medlemsgebyr


1. Virkning og anvendelse
Herpavir er et middel mod forkølelsessår (herpes) på læberne og i ansigtet, der virker ved at hæmme herpesvirus.

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Herpavir for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Herpavir
Tag ikke Herpavir
- hvis du er allergisk over for aciclovir, valaciclovir, cetylalkohol, propylenglykol eller et af de øvrige indholdsstoffer i Herpavir (angivet i pkt. 6).

Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Herpavir:
• hvis du har nedsat immunforsvar (f.eks. hvis du har AIDS eller er knoglemarvstransplanteret).

Du må ikke anvende Herpavir i munden, øjnene eller skeden, da det kan medføre lokal irritation.

Brug af anden medicin sammen med Herpavir
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Du kan bruge Herpavir sammen med anden medicin.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Brugen af Herpavir bør kun overvejes, hvis de potentielle fordele opvejer muligheden for ukendte risici. Det bør bemærkes, at Herpavirs påvirkning af hele kroppen sandsynligvis er ubetydelig på grund af lokal anvendelse på huden.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Herpavir påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Herpavir indeholder propylenglycol og cetylalkohal
Propylenglykol kan give irritation af huden og cetylalkohol kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem).

3. Sådan skal du bruge Herpavir
Brug altid Herpavir nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

Begynd behandlingen med Herpavir så hurtig som muligt efter de første tegn på udbrud (kløe, prikkende eller sviende fornemmelse):

Voksne og børn over 2 år:
• Vask altid dine hænder før og efter du anvender cremen.
• Anvend en vatrondel/vatpind til påførelse af cremen.
• Cremen påføres på alle angrebne og tilstødende områder i et tyndt lag 5 gange daglig med ca. 4 timers mellemrum.
• Anvend cremen i 5 dage. Hvis såret ikke er helet, kan behandlingen fortsættes i yderligere 5 dage. Hvis symptomerne stadig ikke er forsvundet efter 10 dages behandling, bør lægen kontaktes.
• Cremen må ikke anvendes i øjnene. Hvis du får creme i øjnene, skylles de med rigeligt med koldt vand. Kontakt din læge, hvis dine øjne efterfølgende føles ømme.

Børn under 2 år:
Du må kun bruge Herpavir efter aftale med lægen.

Hvis du har brugt for meget Herpavir
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Herpavir, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas. Tag pakningen med.

Overdosering er usandsynlig, da kun 0,1 % af den påsmurte creme kan påvises i blodet.

Hvis du har glemt at bruge Herpavir
Smør straks creme på såret og fortsæt behandlingen som hidtil.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.