Diclofenac Orifarm Gel - Scandea O2O
Diclofenac Orifarm Gel - Scandea O2O

Diclofenac Orifarm Gel

Normalpris
172,00 kr
Udsalgspris
172,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
tick Ordre hverdage før kl. 14 kan leveres samme dag
tick Modtages samme dag hvis du bor i København
tick Levering til udland
tick Ingen medlemsgebyr


1. Virkning og anvendelse
Diclofenac Orifarm er en gel, der indeholder diclofenac, som tilhører gruppen af non-steroide antiinflamatoriske stoffer (NSAID). Diclofenac Orifarm dæmper betændelse og er smertestillende.
Du kan bruge Diclofenac Orifarm til behandling af lokal mild til moderat smerte i forbindelse med betændelse eller muskel- eller ledskade.
Diclofenac Orifarm er kun beregnet til brug på huden.
Hvis din læge har sagt, at du skal bruge Diclofenac Orifarm for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Diclofenac Orifarm
Brug IKKE Diclofenac Orifarm
- hvis du er overfølsom (allergisk) over for diclofenac eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i pkt. 6).
- hvis du er overfølsom (allergisk) over for acetylsalicylsyre eller anden smertestillende medicin (NSAID)
- hvis du har eller tidligere har haft symptomer på astma, nældefeber (urticaria) eller løbende næse (akut rhinitis) efter at have brugt acetylsalicylsyre eller andre NSAID'er
- hvis du er mere end 6 måneder henne i din graviditet
- hvis du har beskadiget huden, f.eks. eksem, akne, infektion i huden, åbne sår eller forbrændinger.
- hvis du er yngre end 14 år.

Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før du bruger Diclofenac Orifarm
- hvis du har nedsat nyre-, hjerte- eller leverfunktion
- hvis du har et aktivt mavesår
- hvis du bruger et andet NSAID
- hvis du er ældre, da risikoen for bivirkninger er højere
- hvis du er udsat for direkte sollys eller kunstig sol, da der er risiko for hudreaktioner. Du bør undgå sollys eller kunstig sol under behandlingen og i to uger efter, at du er stoppet med behandlingen.

Diclofenac Orifarm må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Du må ikke spise gelen.

Den anbefalede behandlingstid skal ikke overskrides, da risikoen for bivirkninger øges med tiden.

Hvis du på et tidspunkt i løbet af behandlingen får udslæt, skal du stoppe behandlingen med Diclofenac Orifarm.

Diclofenac Orifarm er ikke beregnet til anvendelse sammen med tætsluttende forbindinger. Overbelastede led kan støttes med bandager, men disse må ikke vikles så stramt, at blodcirkulationen stoppes.

Brug af anden medicin sammen med Diclofenac Orifarm
Fortæl altid til lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Diclofenac Orifarm bruges på huden og absorberes derfor næsten ikke i blodet. Der er derfor lille risiko for, at det intereagerer med andre lægemidler.

Risikoen for bivirkninger kan være større, hvis du bruger Diclofenac Orifarm samtidig med acetylsalicylsyre eller et andet NSAID.

Graviditet, amning og fertilitet
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Graviditet
Brug ikke Diclofenac Orifarm, hvis du er mere end 6 måneder henne i din graviditet.

Amning
Diclofenac udskilles i modermælken. Virkning på barnet er dog usandsynlig ved normale behandlingsdoser til moderen. Hvis du ammer, bør du ikke smøre Diclofenac Orifarm på brysterne eller på store hudområder.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Diclofenac Orifarm påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Diclofenac Orifarm indeholder propylenglycol.
Diclofenac Orifarm indeholder propylenglycol, som kan irritere huden og give allergiske reaktioner.

3. Sådan skal du bruge Diclofenac Orifarm
Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen, på apoteket eller sundhedspersonalet.
Den sædvanlige dosis er:

Voksne og unge over 14 år:
Påfør Diclofenac Orifarm-gelen 3-4 gange om dagen. Massér forsigtigt gelen ind i huden på det sted, hvor smerten eller betændelsen er. Den mængde, du skal bruge, afhænger af størrelsen på det hudområde, du vil behandle. Normalt er 2-4 g (svarende til 6-12 cm gel) nok. 16 g er største dosis pr. dag. Du kan opleve en let kølende virkning, når gelen gnides ind.

Efter brug
Vask hænder efter påsmøringen, medmindre formålet er at behandle hænderne.

Børn under 14 år:
Diclofenac Orifarm er ikke anbefalet til børn under 14 år.

Kontakt din læge, hvis dine symptomer ikke forbedres indenfor 7 dages behandling.

Hvis du har brugt for meget Diclofenac Orifarm
Det er usandsynligt, at du kan få en overdosis ved at bruge mere Diclofenac Orifarm, end du skal, da det næsten ikke absorberes i blodet.

Hvis du ved et uheld kommer til at sluge gelen, skal du kontakte lægen eller apoteket.

Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere Diclofenac Orifarm end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas.

Tag pakningen med.