Clarityn Tabletter 10 mg 10 stk. - Scandea O2O
Clarityn Tabletter 10 mg 10 stk. - Scandea O2O

Clarityn Tabletter 10 mg 10 stk.

Normalpris
58,00 kr
Udsalgspris
58,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
star Ordre over 200 + 9.98 kr. at få en Livol brusetabletter
tick Vi sender hver dag, bestil inden kl.14.00
tick Fri fragt ved afhentning i 7 lokationer i København
tick Udbringning i dag i København, bestil inden kl.12.00
tick Ingen medlemsgebyr


1. VIRKNING OG ANVENDELSE
Lægemidlets fulde navn er Clarityn.

Anvendelse
Clarityn tabletter indeholder det aktive stof loratadin, som tilhører en gruppe produkter kendt som ”antihistaminer”.
Virkning
Clarityn er medvirkende til at reducere allergiske symptomer ved at forhindre virkningen af ”histamin”, som produceres i kroppen, når der er noget, du er allergisk overfor.
Hvornår Clarityn skal tages
Clarityn lindrer symptomer, som er forbundet med allergisk rhinit, (for eksempel høfeber), såsom nysen, løbende eller kløende næse og brændende og kløende øjne.
Clarityn kan også lindre symptomer på nældefeber (kløe, rødmen og udbredelse af udslæt).
Virkningen af Clarityn holder en hel dag og er medvirkende til, at du kan opretholde de daglige aktiviteter samt få din nattesøvn.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

2. DET SKAL DU VIDE, FØR DU BEGYNDER AT TAGE CLARITYN
Tag ikke Clarityn
• hvis du er allergisk over for loratadin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Clarityn (angivet i punkt 6).
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Clarityn, hvis:
• du har en leversygdom
• du skal have taget en hudpriktest for allergi. Tag ikke Clarityn i to dage før, du skal have foretaget denne test. Dette skyldes, at det kan påvirke testresultatet.

Hvis noget af ovenstående passer på dig (eller hvis du er i tvivl) så kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Clarityn.

Børn
Giv ikke Clarityn tablet til børn under 6 år eller til børn, der vejer 30 kg eller derunder. Der er andre formuleringer, der er mere egnede til børn under 6 år, eller som vejer 30 kg eller derunder.

Børn under 2 år:
Clarityns sikkerhed og virkning er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Brug af anden medicin sammen med Clarityn
Der kan være en stigning i bivirkningerne med Clarityn, når det anvendes sammen med lægemidler, der ændrer virkningen af nogle enzymer ansvarlig for lægemiddelmetabolisme i leveren. I kliniske undersøgelser sås imidlertid ingen stigning i bivirkningerne med loratadin i forbindelse med lægemidler, der ændrer virkningen af disse enzymer. Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Brug af Clarityn sammen med alkohol
Effekten af alkoholiske drikke forstærkes ikke, når du tager Clarityn.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Af sikkerhedsmæssige grunde bør du undgå at tage Clarityn under graviditet.
Tag ikke Clarityn hvis du ammer. Loratadin udskilles i modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed
I kliniske undersøgelser, der vurderede evnen til at føre motorkøretøjer, sås ingen nedsat evne hos patienter, der fik loratadin. Ved den anbefalede dosis forventes Clarityn ikke at forårsage døsighed eller mindre agtpågivenhed. Clarityn kan dog meget sjældent virke sløvende på enkelte mennesker, hvilket kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Clarityn indeholder lactose
Clarityn indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

3. SÅDAN SKAL DU TAGE CLARITYN
Tag altid Clarityn nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at sluge.

Den sædvanlige dosis er
Voksne og børn i alderen 6 år eller derover, som vejer mere end 30 kg
1 tablet 1 gang dagligt sammen med et glas vand, med eller uden mad.

Hvis barnet vejer 30 kg eller derunder
Giv ikke Clarityn tabletter. Der er andre formuleringer, der er mere egnede til børn under 6 år eller, som vejer 30 kg eller derunder.

Børn under 2 år
Børn under 2 år må ikke få Clarityn.

Voksne og børn med alvorlige leversygdomme
Voksne og børn, der vejer over 30 kg
1 tablet 1 gang hver anden dag sammen med et glas vand. Kan indtages med eller uden mad. Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager dette lægemiddel.

Hvis du har taget for mange Clarityn tabletter
Hvis du har taget for mange Clarityn tabletter, skal du straks kontakte lægen eller apotekspersonalet. Der forventes ingen alvorlige konsekvenser, men du kan få hovedpine, hurtig hjerterytme eller føle dig søvnig.

Hvis du har glemt at tage Clarityn
• Hvis du har glemt en dosis tabletter, så tag den så snart du kommer i tanke om det og tag de næste tabletter som du plejer.
• Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte tablet.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.