Basiron Gel 5% - Scandea O2O
Basiron Gel 5% - Scandea O2O

Basiron Gel 5%

Normalpris
183,00 kr
Udsalgspris
183,00 kr
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering bliver beregnet ved kassen
Fragt fra 29 kr. Fri fragt over 399 kr.
star Ordre over 200 + 9.98 kr. at få en Livol brusetabletter
tick Vi sender hver dag, bestil inden kl.14.00
tick Fri fragt ved afhentning i 7 lokationer i København
tick Udbringning i dag i København, bestil inden kl.12.00
tick Ingen medlemsgebyr

Kun 8 på lager.


1. Virkning og anvendelse

Basiron forhindrer vækst af aknebakterien. Basiron fremmer også afskalning af huden og fjerner derved det overskydende hornlag, der lukker talgkirtlerne og porerne i huden.
Du kan bruge Basiron til at behandle bumser (acne vulgaris).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Basiron
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information. Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Brug ikke Basiron
Hvis du er allergisk over for benzoylperoxid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Basiron (angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler
Kun til udvortes brug.
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger Basiron.
Hvis du får en mild brændende fornemmelse, rødme og afskalning på det hudområde, du behandler med Basiron, og den brændende fornemmelse ikke holder op efter et par dages pause med behandlingen.

Vær opmærksom på:

  • Benzoylperoxid kan forårsage hævelse og blæredannelse på huden. Hold op med at bruge lægemidlet, hvis disse symptomer opstår.
  • Ikke at få Basiron i øjnene, munden, næsebor eller på slimhinder. Får du Basiron i øjnene, skal du skylle øjnene grundigt med rigelige mængder vand.
  • At bruge Basiron med forsigtighed på halsen og på andre følsomme områder.
  • At du ikke bør bruge Basiron på beskadiget hud. Der er risiko for allergi.
  • At du skal undgå solbadning og UV-stråling (også solarium), mens du bruger Basiron.
  • At præparatet kan blege hår, tøj og andre materialer.

Brug af anden medicin sammen med Basiron
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Det gælder også medicin, som ikke er på recept, medicin som er købt i udlandet, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler.

Tal med lægen eller apotekspersonalet hvis du bruger:

  • Anden medicin, der virker afskallende, irriterende eller udtørrende (f.eks isotretinoin, azelainsyre).
  • Anden medicin på huden, der kan ødelægges af Basiron.
  • Medicin mod skader i huden (tretinoin). Du kan bruge den ene medicin om morgenen og den anden om aftenen.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Graviditet:
Du må kun bruge Basiron efter lægens anvisning.

Amning:
Erfaringer med Basiron er begrænsede. Du må derfor så vidt muligt ikke bruge Basiron, hvis du ammer.
Du bør ikke bruge Basiron på brystet. Barnet kan få Basiron i munden.

Trafik- og arbejdssikkerhed
Basiron påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Basiron indeholder propylenglycol
Basiron gel indeholder propylenglycol, der kan give irritation af huden.

3. Sådan skal du bruge Basiron
Brug altid Basiron nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Dosering
Før du bruger Basiron, bør huden være tør og ren.
Brug Basiron 1-2 gange daglig i et tyndt lag på den angrebne hud.
Personer med sart hud: Brug Basiron 1 gang daglig før sengetid.

Hvis du ikke opnår noget resultat med Basiron 5%, kan du starte behandling med Basiron 10%.
Hvis du har brugt for meget Basiron
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har brugt mere af Basiron, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du føler dig utilpas.

Du vil ikke opnå et hurtigere eller bedre resultat, hvis du bruger for meget Basiron. I stedet kan de få udtalt irritation af huden.

Hvis du har glemt at bruge Basiron
Du skal bruge Basiron, så snart du kommer i tanke om det.